1965, Kalundborg Folkeblad 29. maj 1965, side 3; 45 nye elever på Jyderup Realskole Jyderup Realskole (den selvejende institution) holdt i aftes generalforsamling. Til dirigent valgtes vulkanisør Holger Hansen, Jyderup. Formanden, Gunner Jensen, Høedgården, oplyste i sin beretning, at der blev en tilgang på 45 nye elever fra Esbern Snare skolen i Kalundborg, og man har ansat to af Esbern snare Skolens lærere, Knud Hougaard og Georg Særmark. På grund af tilgangen var købt en del nye bøger, en fysiksamling, nyt inventar m.m. Skolens fortsatte vækst vil sikkert gøre det nødvendigt, at der etableres en 8. og 9. klasse, og at dette medfører mulighed for nybyggeri ved skolen. Sagen vil nærmere blive drøftet. Videre omtalte kollegieafdelingen, der indtil videre bor på det tidl. alderdomshjem i Særslev, men flytter ind i det nye kollegiums første bygning inden efteråret. Skolen er i det hele taget kommet ind i en god rolig rytme, og man er taknemmelig for den støtte, der er ydet fra mange sider og på forskellig måde. Kollegiet ved skolen betyder, at Jyderup Realskoles fremtid er fuldstændig sikret, idet kollegiet både vil skaffe tilgang af elever og bliver et økonomisk fundament. Nyvalg Nyvalgt til bestyrelsen blev plantageejer Henrik Junker, Gammelrand, i stedet for fru Ingelise Rasmussen, Høed, der ikke længere har børn ved skolen. Genvalgt blev fru Anna Møller Hansen, gdr. Vagn Petersen, Bassebjerggård, og revisor Funch Jensen, Assurandør Erik Søvndahl-Petersen blev genvalgt til revisor. Skolebestyrer Willy G. Hebin takkede fru Rasmussen for godt samarbejde og nævnte, at det havde været en glæde for skolen at kunne hjælpe Esbern Snare eleverne til 3. Real1 |